

I Danmark er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilationsanlæg hvert femte år.
Rigtig mange ventilations- og klimaanlæg kører ikke optimalt. De bruger ofte for meget el. I en tid med stigende energipriser og stor opmærksomhed på klimaændringer er der god grund til at gøre noget ved det store energiforbrug. Det gøres med fordel på grundlag af det lovpligtige energieftersyn, der giver information om anlæggets driftstilstand og energiforhold.
Fordele ved energieftersynet
Gode råd for energieffektiv drift:
Brug rapportens forslag og råd
I rapporten fra energieftersynet kan du læse om anlæggets driftstilstand samt få overblik over de forventede mulige besparelser på el og varme. Rapportens besparelsesforslag fortæller, hvor meget der kan forventes at kunne spares på at udføre forbedringerne, og hvilken tilbagebetalingstid man alt andet lige kan forvente på investeringen.
Man har ikke pligt til at gennemføre rapportens forslag, men ofte vil rentabiliteten være så god, at der er klare fordele ved at gennemføre forslagene.
Energieftersyn og energimærkning
Giv eftersynsrapporten videre til den energikonsulent, som gennemfører bygningens energimærkning. Det øger kvaliteten i energimærkningen, når energikonsulenten har målingerne fra energieftersynet til rådighed ved gennemgangen af bygningens samlede energiforbrug og besparelsesmuligheder.
Hvad skal efterses og hvornår?
Anlæggene skal efterses hvert femte år.
Ventilations- og klimaanlæg i bygninger til erhvervsmæssig produktion i forbindelse med industri, håndværk, landbrug, gartneri o. l. er undtaget fra ordningen.